OMRÅDET

LIVET I KØGE

URBANT HAVNELIV
OG VILD NATUR

Forestil dig den luksus det er at bo lige på kanten af havet, stranden og strandengen. Det berusende hav. Vajende strandsiv i vinden. Blødt strandsand, der forsvinder mellem dine hænder. 

Lige ved hånden har du stranden. En smuk sandstrand med hang til lavvande, perfekt til de mindstes badeture og timelange leg i strandkanten. Strandens siv skaber små, naturlige oaser, der lokker følelsen af fritid og frihed frem. 

Strandengene danner en flot baggrundskulisse. Der er intet bedre end at gå ud over strandengene og nyde den hårdføre vegetation, der i hundreder af år har modstået den hårde vind og det salte havvand. Du spadserer gennem de høje græsser, dufter til naturens egne urter og ser både velkendte og sælsomme blomster. Der er tid og ro til at lade tankerne flyve frit og højt. 

I den modsatte ende af Søndre Kyst ligger havnelivet og venter. Legepladser, skaterbane, bageri, caféer, bryggeri, vandsport og lystbåde. Det er oplevelsernes mekka, et sted hvor ferieminder skabes, men for dig der bor i bydelen, er det også en hverdagsrute ned mod toget eller Køge by. Og sådan kan hverdagslivet beskrives i Søndre Kyst; En konstant vekslen mellem idyllisk natur, charmerende havnemiljø og din egen hverdagstrummerum.

Spejder mod alle fire verdenshjørner
Søndre Kyst er den del af Køge Kyst-området, der ligger alleryderst lige ud til havet, stranden og strandengene. Du får dermed noget af Danmarks mest attraktive natur lige ved hånden. 

Havet og Køge Bugt åbner sig mod øst og ind mod Københavns Sydhavn. På særligt klare dage kan du se Øresundsbroens bropiller og spotte nogle af de mest ikoniske byggerier i Ørestaden. 

Du kan også kigge langt mod syd og nyde den smukke kyststrækning ud mod Strøby Egede og Store Heddinge. Eller du kan se mod nord og se Søndre Havn i retning mod Køge Marina. Mod vest ser du ud over Køge Kyst-området og ind mod Køges historiske bymidte.

Der er liv i den gamle købstad
Køge er en by i rivende udvikling. Det velbesøgte handelsliv, de mange gode skoler, arbejdspladser og aktiviteter gør byen til et attraktivt centrum syd for København. De faste torvedage onsdage og lørdage er populære begivenheder, hvor hele byen samles om lokale delikatesser, frugt og grønt, blomster, fiskebod og masser af gode tilbud. Årets kalender er altid proppet med aktiviteter i byen. 

Køge har det hele
Den naturskønne placering mellem brede sandstrande og det store skovområde Åsen lokker med gode kælkebakker, picnicsteder, løbe- og cykelruter, vildt dyreliv og spejderhytter. Det nemme hverdagsliv er også sikret med gode daginstitutioner og skoler, talrige indkøbsmuligheder i hver en krog af byen og en togstation med hurtige pendlerruter mod Roskilde og København.

LIVET I KØGE

BROSTENSHYGGE, SKÆVE HUSE OG CHARMERENDE LANDSBYIDYL

Køge kåres gentagende gange som Danmarks hyggeligste handelsby, og har man først bevæget sig ned mod det store torv ad de snørklede, gamle middelalderstier, forstår man godt, hvorfor så mange elsker Køges handelsmidte. 

Udover sit store udvalg af mærkevarebutikker finder du også et rigt udbud af kaffebarer, små fortovscaféer og ”hemmelige” baggårde med udeservering og udsigt til åen. 

Det er en rejse tilbage i tiden at gå ned gennem de brostensbelagte veje, og på hver ny gåtur kan du finde nye, finurlige udskæringer, skæve døre eller små detaljer på de gamle bindingsværkshuse. Om sommeren står stokroserne i fuldt flor langs de farverige huse som taget ud af et eventyr af H. C. Andersen.

Køge er børnenes by
Den lille bymidte er tryg at færdes i, og uanset hvilken del af byen du befinder sig i, har du alt inden for gåafstand. Køge har et rigt udbud af daginstitutioner og gode skoler, som børnene hurtigt selv lærer at gå eller cykle til, og ellers står skolepatruljen klar til at hjælpe børnene over den store vej. Byen vrimler med gode legepladser, et varieret fritidstilbud og grønne åndehuller, som er spændende at gå på opdagelse i. Både børnehaver og skoler er gode til at udnytte Køges mange muligheder for teater, strandture, boldspil i Lovparken og skovture til Åsen.

Det er trygt at være barn i Køge
På trods af byens forholdsvis store størrelse lever den hyggelige landsbystemning i bedste velgående. Man støder hurtigt på kendte ansigter i de små gader og hilser på hinanden, når byen byder på koncerter, fællesspisning, børneloppemarkeder, sportsaktiviteter og andre sociale events for børnefamilier. Derudover gør den børnevenlige strandbydel det nemt at finde legekammerater på legepladser, på stranden eller i de grønne gårdrum med legeredskaber.

EN BELIGGENHED AF DE GANSKE SJÆLDNE

På kanten af havets endeløse horisont, strandens fine sand, det aktive havneliv og den skønneste kyststrækning viser den bjergtagende natur sig fra sine bedste sider – lige ved siden af din nye bolig.

POSTILLIONEN

Salget er startet

Postillionen er, foruden den eksisterende ejendom Skibet, den første ejendom i Køges visionære, nye bydel Søndre Kyst, som ligger alleryderst på spidsen mellem Køge Havn og Søndre Strand.

De 85 nybyggede, rummelige ejerlejligheder tilbyder en unik mulighed for at nyde Køge bys mange tilbud i et praktisk hverdagsliv, hvor alt ligger inden for gå- og cykelafstand, samtidig med at den særlige ro ved vandet og strandengen kommer helt ind under huden.

POSTILLIONEN

Salget er startet

Postillionen er, foruden den eksisterende ejendom Skibet, den første ejendom i Køges visionære, nye bydel Søndre Kyst, som ligger alleryderst på spidsen mellem Køge Havn og Søndre Strand.

De 85 nybyggede, rummelige ejerlejligheder tilbyder en unik mulighed for at nyde Køge bys mange tilbud i et praktisk hverdagsliv, hvor alt ligger inden for gå- og cykelafstand, samtidig med at den særlige ro ved vandet og strandengen kommer helt ind under huden.

Jeg accepterer, at når jeg skriver mig op, giver jeg samtykke til at PensionDanmark/samarbejdspartnere på Søndre Kyst

  • Må bruge min mailadresse til at sende nyhedsbreve til mig.
  • Må påføre mit navn og mailadresse på en interesseliste.
  • Jeg kan til enhver tid tilbagekalde mit samtykke og er klar over at jeg dermed ikke længere får nyhedsbreve eller henvendelser omkring projekterne.
  • Når jeg tilmelder mig, accepterer jeg samtidig PensionDanmarks persondatapolitik (læs mere her).