Boligfællesskab
40+ i Hvide Falk

”Hvert byggefelt og hver bygning kan noget særligt, og spiller hver sin rolle i forhold til tanken om ’Byens Etage’. Man bruger hinandens gårde, fællesrum og fælles faciliteter – til ophold, leg, samvær og dyrkelsen af fællesskabet. Den bevægelse på tværs af alle byggefelterne styrker hele gulvet i bydelen.”

Maria Duelund Mortensen, landskabsarkitekt,
Mangor & Nagel Arkitekter, PLAN+LANDSKAB

Del hverdagen med
andre i 40´erne

I Hvide Falk kommer et helt nyt boligfællesskab for alle i fyrrerne – med eller uden børn. Her bliver du en del af et aktivt hverdagsfællesskab med plads til at gøre ting sammen – og hver for sig.

Plads til singler, par og børnefamilier

Fælleslokalet med køkken, spiseborde og sofagruppe er din udvidede bolig, hvor du kan mødes med dine naboer fra boligfællesskabet. Her er plads til alt lige fra at lave mad, se fodbold eller nyde en fredagsøl sammen.

Ved at bo tæt på andre i samme livsfase som dig, er der rig mulighed for at dyrke fælles interesser og stifte nye venskaber. Her er plads til både singler, par og børnefamilier. Uanset om det er musik, yoga eller strik, I har lyst til at dele med hinanden, så er rammerne der i Hvide Falks boligfællesskab.

HVERDAGSHUS
TIL FÆLLESSPISNING

Tænd grillen med dine naboer 
Med sine 160 m2 ligger fælleslokalet mod syd i Hvide Falks stueetage. Her er en stor terrasse med udsigt til Køge Bugt i forlængelse af lokalet. Her kan du tænde grillen, åbne hvidvinen og nyde solen sammen med dine naboer. Det er naturligvis kun jer, der er med i fællesskabet, der har adgang til fælleslokalet. 

Når I skal aftale aftenens madlavning eller fredagsøl, kan I nemt skrive til hinanden på Søndre Kysts app (Scantron), hvor boligfællesskabet har sin helt egen gruppe.

NYE NABOER

Mød dine nye naboer, inden du flytter ind
Boligfællesskabet kan hvile på en forening, men det er op til det første hold af beboere at beslutte, om der skal etableres en forening. Det første beboerhold vil også stå for at stifte traditioner og fælles aktiviteter. Måske har I lyst til fast at spise sammen én eller flere gange om ugen. Måske har I lyst til af have en fredagsbar eller en fast quiz-aften. Det er jeres fællesskab, så det jer, der bestemmer. 

Allerede inden indflytning får I mulighed for at møde hinanden på et velkomstmøde, hvor Pen- sionDanmarks chef for boligfællesskaber kommer med gode råd til, hvordan I kan få en velfungerende hverdag sammen. Der kan fx etableres en velkomstgruppe, som tager imod nye beboere. 

MED GOD UDSIGT

19 boliger med udsigt til Køge Bugt 
Boligfællesskabet består af 19 boliger i karréen Hvide Falk, der ligger med udsigt til Køge Bugt og den fredede strandeng. Dit boligareal består både af din egen bolig og jeres fælleslokale og -køkken. 

Boligerne varierer i størrelse:
• 7 toværelses-lejligheder på 67 m2 brutto
• 12 treværelseslejligheder på 71-85 m2 brutto 

SYSTUE. VÆRKSTED
OG BYTTEBIKS

Skal vi sy, bygge og bytte?
Ligesom børnene har fået deres eget mødested, skal der også være mødesteder til de voksne, hvor fællesskabet og kreativiteten kan trives.

Derfor får Søndre Kyst en fælles systue, en byttebiks og sociale værkstedsrum. Her kan I sammen reparere gamle møbler, sy en hue til barnebarnet eller mødes om en særlig hobby, som I kan være fælles om. Bydelens fællesværksted Virkelyst er med til at forstærke Søndre Kysts trygge fællesskab, hvor man kender og hilser på sine naboer og andre, som man møder på sin vej rundt i det aktive kvarter. Samtidig frigør det plads i boligerne, når man kan deles om skruetrækkere, boremaskiner og alt imellem.

BEVÆGELSES- OG
AKTIVITETSHUS

Afslappende yoga eller samba i Bevægelseshuset
Lad os lære hinanden bedre at kende med leg, dans og bevægelse. I Søndre Kysts Bevægelseshus er der perfekte rammer til morgen-yogatræning, sjove sambalektioner eller andet, der kan få pulsen op og skabe et tættere bånd mellem bydelens beboere året rundt. 

Mens området er en sand fornøjelse til et aktivt udendørsliv med kajakroning, paddleboard, løb i naturen eller vinterbadning, skal de indvendige rammer nemlig også afspejle en sund bydel med aktive beboere. 

Hvis vejrudsigten i weekenden lover regn, vil kvarterets børn kunne benytte Bevægelseshuset til leg og som tumlesal.

INTEGRERET
DAGINSTITUTION

Et børneliv i bare tæer
Søndre Kyst er børnefamiliernes paradis. Udover de mange familievenlige lejlighedstyper skal der også være styr på den daglige praktik. Derfor kan du aflevere de små i bydelens egen integrerede daginstitution. Daginstitutionen med plads til 100 børn har sin egen legeplads i det trygge gårdmiljø, men kan også udnytte de fantastiske omgivelser med verdens største sandkasse, den skønne natur på strandengen og områdets mange legepladser. Uden for institutionens åbningstid er legepladsen åben for offentligheden.

CAFÉ OG
BURGERBAR

Brunch eller burger i solen
Ingen levende bydel uden et aktivt caféliv. Derfor er et naturligt mødepunkt Søndre Kysts café eller burgerbar, der begge lokker med god mad og udendørsservering til de lækkersultne beboere, der elsker et hyggeligt cafébesøg eller smagfuld take-away.

BØRNEKONTOR

Kreativ leg eller lektielæsning
Velkommen til børnenes frirum med siddepladser, kreative malerartikler, biografskærm og møbler til børnefødselsdage og fællesarrangementer. Børnekontoret henvender sig til børn og unge i alle aldre, men måske særligt til børn i skolealderen. Kontoret tilbyder et uformelt mødested, hvor kvarterets børn kan være kreative, lave lektier eller bare hænge ud med deres venner. 

Den fleksible indretning gør det muligt at bruge Børnekontoret til hverdagshygge, LAN-parties, børnebiograf, lektiecafé, fælles leg, og hvad børnenes fantasi ellers kan finde på af festlige arrangementer. Der er plads til cirka 25 børn ad gangen, og alle boliger i Søndre Kyst kan booke en halvdagsplads til deres barn eller børn via en app. Det er tanken, at den kommende fællesskabsvært vil spille en aktiv rolle i planlægningen af hverdage på børnekontoret.

HEALTH CLUB

Selvforkælelse med bølgeskvulp i baggrunden
Træd ind i en verden af ro, velvære og livsnydelse. Søndre Kysts Health Club er sand afslapning for sanserne. Her er der adgang til sauna, massørrum og fitnessredskaber. Den korte afstand til havet gør det oplagt at forene et friskt havdyp med en varm saunatur. 

At bo i Søndre Kyst handler i den grad om livsnydelse og om at tage imod alle de goder, som livet byder på i skøn forening med naturens ro. Brug de lækre faciliteter til at koble fra og til at styrke dit mentale helbred. Det er vigtigt at forkæle sig selv.

FAQ om Boligfællesskabet 40+

Alle, der er 40-49 år, når lejekontrakten indgås, prioriteres. Det er tilstrækkeligt, at én i husstanden er 40-49 år.
Du må gerne blive boende, selvom du fylder 50 år. Du har også fortrinsret til vores boligfællesskaber for alle 50+ og senere hen 60+.
Ja, du kan blive boende så længe, du har lyst. Med tiden vil boligfællesskabet blive mere aldersblandet.
Ja, vi tilstræber diversitet, dvs. at der er en nogenlunde ligelig kønsfordeling samt en ligelig fordeling mellem par og singler.
Du kan beregne, om du kan få boligstøtte her.

Vi forventer, at velkomstmødet finder sted i december 2024.

Nej, det er PensionDanmark, der står for al udlejning og genudlejning.

Udlejer sørger for hårde hvidevarer, tv og grill og vil løbende sørge for eventuelle reparationer af fast inventar og hårde hvidevarer. Herudover vil udlejer også ekstraordinært møblere fælleslokalet fra start.
Boligfællesskabet står for at renholde lokalet samt at vedligeholde og udskifte møbler og inventar.

Det første beboerhold skal beslutte, om fælleslokalet skal kunne reserveres til private arrangementer.

Som medlem af Søndre Kyst byfællesskab får du adgang til at leje i alt 9 gæsteboliger.

Alle i boligfællesskabet betaler for 8,5 m2 fællesarealer pr. måned.

Medlemsbidraget er indeholdt i din husleje. Det udregnes som følger: Du betaler 6 kr. pr. kvadrat- meter pr. måned i 2025-priser. Hvis du har en bolig på 80 m2, skal du således betale 480 kr. pr. måned eller 5.760 kr. pr. år.

Jeg accepterer, at når jeg skriver mig op, giver jeg samtykke til at PensionDanmark/samarbejdspartnere på Søndre Kyst

  • Må bruge min mailadresse til at sende nyhedsbreve til mig.
  • Må påføre mit navn og mailadresse på en interesseliste.
  • Jeg kan til enhver tid tilbagekalde mit samtykke og er klar over at jeg dermed ikke længere får nyhedsbreve eller henvendelser omkring projekterne.
  • Når jeg tilmelder mig, accepterer jeg samtidig PensionDanmarks persondatapolitik (læs mere her).